Vores læreplaner
I dagplejen arbejder vi med ”Styrket pædagogisk læreplan”, der beskriver, hvordan vi arbejder med børns læring, trivsel og udvikling ud fra fælles mål, rammer og værdier. Det er et pædagogisk redskab, der hjælper dagplejerne med at skabe et trygt læringsmiljø for børnene.
Hver dagplejer planlægger sin egen hverdag med fokus på børnegruppens læring, trivsel og udvikling. De mange dagplejehjem giver på hver deres måde forskellige læringsmiljøer og mulighed for forskellige tiltag.
Læs mere om de overordnede rammer her:
En digital dagpleje
I dagplejen bruger vi digitale redskaber i dagligdagen sammen med børnene.
Alle dagplejere har en iPad, som de bruger til at:
- Udvikle børnenes almene og digitale kompetencer
- Sikre inklusion af børn med særlige behov
- Dokumentere deres arbejde og hvad der sker i dagligdagen